Den pointe jeg prøver at skrive frem er dog den mere simple, at en lang række ideer, forslag og alternative flertal aldrig bliver fremsat eller realiseret pga. partidisciplinen. Vi har at gøre med en lang række partier, som til stadighed prøver at kontrollere deres menige folketingsmedlemmers ytringer, selvom dette ikke kan retfærdiggøres med at de repræsenterer brede samfundsgruppers modstridende interesser. Partiet siger til sit medlem: “Hold kæft og sig dette, som vi har fundet frem til i en fokusgruppe og en meningsmålingsanalyse.” Folketingsmedlemmets loyalitet overfor partiet retfærdiggøres snarere med medlemmets gæld til partiet, som har skabt dennes karriere, end med pligten til at tjene partiets folkelige grundlag.
Sammenlign i øvrigt med den udbredte og idiotiske definition på ytringsfrihed, at man må sige ‘alt’, “også at din mor er en møgluder” jf. DR2s Yallahrup Færgeby.

brh

Jesper